Hver dag bliver sygeplejersker, sagsbehandlere, p-vagter, buschauffører og mange andre af dem, der hjælper os alle i det daglige, udsat for psykisk eller fysisk vold bare fordi de passer deres job. De fleste bider ubehaget i sig, men for nogle er det så voldsom en oplevelse, at stress og angst gør det svært eller ligefrem umuligt for dem at arbejde.
Derfor er Århus Kommune, Region Midtjylland og Midttrafik gået sammen om denne kampagne, der skal få os alle sammen til at tænke os om en ekstra gang, inden vi hæver stemmen overfor hinanden – en opfordring, der naturligvis gælder uanset hvilken side af skranken eller chaufførlågen, vi befinder os på.
Kampagnen bygger på en række tv-spots, hvor du blandt andet kan møde skuespiller Helle Dolleris i rollen som meget vred skadestuepatient. Måske genkender du også nogle af tv-spotsene fra den såkaldte ”respekt-kampagne”, som Århus Kommune lavede i 2005.
Se de skøre tv-spots i Filmhjørnet og gør os klogere på Din mening.


