Marianne arbejder til daglig i et jobcenter, hvor hun bla. behandler sager vedr. førtidspension. En mandag morgen, da hun aflytter telefonsvareren, ligger der en besked fra en mand, der flere gange hvisker ”jeg dræber dig – jeg dræber dig”. Hun ved ikke, om det skal tages alvorligt. Dog finder politiet ud af, at beskeden er afsendt af en psykisk syg mand, der ikke kender eller nogensinde har mødt Marianne. Så Marianne anmelder ikke manden og tænker at truslen ikke har noget at gøre med hende som person.

I en anden sag bliver Marianne anderledes konfronteret af en klient. En kvinde møder op på hendes kontor sammen med sin voksne datter og mand. Kvinden bliver ophidset over sagsforløbet, datteren råber også op og manden forsvinder ud af døren. Det ender med at kvinden smadrer armlænet på en stol og kaster en urtepotte i hovedet på Marianne. Hvis ikke Marianne meget behændigt havde grebet potten, havde den ramt hende i hovedet.

Marianne fortæller at hun er rystet bagefter og tænker meget over hvordan det kunne ske – hun har brug for at forstå. Heldigvis var både kolleger og leder gode til at snakke med hende om episoden.

Marianne har også oplevet en klient stå i hendes dør og råbe: ”Du er et svin” – angiveligt fordi borgeren har fået afslag på en ansøgning.