I dette job oplever de ansatte jævnligt et grimt sprog, der flyver gennem luften, når centrets klienter er i huset. Sproget kan tit være stærkt sexualisernede eller aggressivt. ’Møgluder’ og ’kælling’ hører til standardudtryk, selvom personalet jævnligt gør opmærksom på, at det ikke er i orden at kalde de ansatte sådan. Jane har desuden oplevet at klienten tager en kniv frem og begynder at rense sår og negle under en samtale!

Personalet har samtaler med klienterne, men har ingenting med økonomi eller medicin at gøre. Alligevel skal de være på stikkerne hele tiden, for lunten kan være kort, og vejen til ”eksplosion” uforudsigelig.

En dag mødes Jane med en klient, som hun må fortælle, at han ikke har adgang til stedet. Han er meget ’oppe og køre’, vil ikke gå og råber, og er ’ikke til at nå’ med ord. Jane trækker sig tilbage for ikke at provokere ham yderligere, men han generer også andre i huset. På centret er der ingen vagter, man kan tilkalde, så Jane ringer efter politiet. Inden de når frem opnår flere ansatte og andre klienter at blive rigtig bange, for han ligner én der kan eksplodere!

Jane er glad for arbejdspladsens retningslinjer om sygefraværssamtaler, for hun oplever at hun som leder virkelig skal have fingeren på pulsen ift. hvor fyldt ’rygsækken’ er med små og store truende episoder for de ansatte – for alle må kontinuerligt vurdere, hvor sårbare og modtagelige de er, så de selv ved hvad de kan holde til, og så de kan håndtere episoderne bedst muligt