Naturforvaltningen
Gartnerne får ofte skæld ud i Mindeparken, typisk når de orienterer regelbrydende borgere om parkens regler. Borgerne bliver sure over at få at vide, at de ikke må cykle og parkere på græsplænen, at hunde skal holdes i snor, at de ikke må plukke blomster/grene, at de skal samle deres eget affald op osv. Et eksempel på verbal overfusning kan være en borger, der kommer kørende i bil, standser ved nogle gartnere og råber: "Sådan en flok kommunalarbejdere, de laver f..... aldrig noget!" Borgerne kan også komme med tilråb til landskabsarkitekter og gartnere såsom "Kommunal-snegl", "Dumme kælling, jeg vil have noget for al den skat, jeg betaler!", "Idiot!" De grelleste tilfælde af negativ borgerkontakt bliver diskuteret i afdelingerne, og man har indenfor de seneste år haft en enkelt medarbejder til fire timers rådgivning hos en krisepsykolog efter en enkeltstående, men meget voldsom borgerchikane.