Preben, rådhusbetjent, 44 år.
Selv om Preben kun har været ansat i under et år, har han allerede oplevet flere dramatiske situationer.

En væsentlig del af hans job består i at rykke ud, når sagsbehandlere føler sig fysisk eller verbalt truet eller bliver regulært overfaldet. Det værste eksempel på det er en klient, som overfaldt en sagsbehandler med kniv, og hvor Preben var den første rådhusbetjent, som mødte frem, da alarmen lød, - en episode, som resulterede i, at Preben efterfølgende tog imod psykolog-samtaler.

I et andet tilfælde truede en klient med at overhælde sig selv og andre med tændvæske og antænde det.

Derudover har Preben flere gange været udsat for, at især unge mænd, i og udenfor huset optræder provokerende, kommer med tilråb og opfordrer til slagsmål.