Tænk før du råber!

Din mening

Vold på jobbet er mere end almindeligt end vold på gaden. Har du oplevet vold på din arbejdsplads? Hvordan mener du man kan løse problemet?

Fortæl os din mening.

Regler for kommentar
Vil du klage over et indlæg, skal du sende en e-mail til kommunikation@stab.rm.dk .

Der er ialt skrevet 47 indlæg.

Hanne Klitgaard Larsen skriver den 30/01/10 01:50:02:

Det er fine film. Godt det ses fra barnets perspektiv. Det er godt at man tænker før man råder, men der er jo en årsag til at mennesker er blevet mere onde ved hinanden. Det gælder begge veje. Jeg er handicappet og har hele livet været afhængig af hjælp fra det offentlige. Jeg synes, at det er over hele linien, at vi er blevet mere rå og ukærlige over for hinanden. Det er for let købt, at de offentlitge personer blot passer deres arbejde. Vi må krave et spadestik dybere for at forstå hvad det er vi har gang i i det medmenneskelige rum. Med venlig hilsen Hanne Klitgaard Larsen

Henrik skriver den 29/11/09 09:52:20:

Nogle gange kan jeg godt forstå at man råber op, jeg er daglig bruger af Århus Sporveje, og flere gange om ugen oplever jeg selv hvordan fx. buschaufførerne tiltaler og behandler passagererne, så forstår jeg godt, hvorfor man nogle gange oplever at nogle passagerer får nok.. Det er meget vigtigt at man også kigger ind ad.. det er ikke altid alle andres skyld. Så for Sporvejenes chauffører, burde de begynde at kigge ind ad.. hvad kan de selv gøre bedre... bare et lille smil kan ændre det hele.. Kig på hvad man gør i Ålborg.

Aage Lund skriver den 25/09/09 10:13:55:

Generelt er jeg særdeles godt tilfreds med den offentlige service. Der er 2 områder hvor Århus kommune har et betydeligt forbedrings potentiale. 1. Min dreng var udsat for overfald i skolen. Personalet på skolen var ikke istand til en håntering af dette overfald.Der skete først en professionel håntering efter at Louise Gade gik ind i sagen. Den normale administration gemte "hovedet i busken" .Almen viden om konflikthåntering var en stor mangelvare i dette tilfælde, men dette kan forbedres ved uddannelse. 2. Parkeringvagter er en udskældt gruppe, og dette er ikke uden grund. Nidkærheden fra parkeringsvagter kender ingen grænser. som alm. borger er det min opfattelse at denne gruppe burde efteruddannes til alm. arbejsadfærd og til ikke at være konfliktsøgende muligvis p.g. af egen situation. I Århus kommune er forbedringpotentialet størst indenfor det område er udliciteret.

Jeanet Jørgensen skriver den 25/09/09 09:28:03:

Til Grethe. Mit indlæg handler ikke om at sagsbehandlere mv. skal overholde regler og love. Det er jeg fuldstændig klar over, at de skal. Jeg har heller ikke anfægtet afgørelser eller lignende. Jeg kunne bare godt tænke mig at blive ordentligt behandlet som klient i et system, man kun havner i, når man i forvejen er sårbar

Merete Falkenfleth skriver den 24/09/09 09:57:16:

Jeg er enig i, at vold som udgangspunkt er en dårlig oplevelse for alle parter - både den der udøver og den der modtager! Det er oftest et udtryk for magtesløshed på begge sider. Med et organisations-perspektiv er der flere niveauer at sætte ind på for at minimere volden: Den enkelte medarbejder: der er ting, man kan gøre og sige, så man ikke selv bidrager til, at situationen udvikler sig. Kollegerne: kan arbejde på at få en kultur, hvor alle altid bakker op i situationen og tager hånd om hinanden bagefter Ledelsen: skal bidrage til udviklingen af en omsorgsfuld kultur, kan analysere de typiske situationer, der udløser vold, og forsøge at ændre vilkårene. Og så skal man lave en tydelig politik for, hvordan man hjælper medarbejderen efterfølgende.

Grethe Pedersen skriver den 23/09/09 02:57:15:

Til Mette og Jeanet. Fra min udkikspost, hvor jeg ser ind i systemet fra sidelinjen, ser det sådan ud, at f.eks. sagsbehandlere eller sygeplejersker ved deres myndighedsudøvelse skal overholde de love og regler, som der arbejdes efter indenfor det system, hvor de er ansat. Sagsbehandleren hører i sit daglige arbejde mange (livs)historier og har måttet træffe mange ubehagelige beslutninger, altid efter en meget grundig undersøgelse af alle klientens forhold. Ellers kommer Revisionen! Det er hårdt arbejde, hvor følelserne ofte kommer i spil. Surrealistiske og kafkaske situationer opleves også på sagsbehandlerens side af skranken. Magtmisbrug, mistænkeliggørelse, nedladenhed, respektløshed og hånlige bemærkninger har jeg aldrig oplevet i min kontakt med systemet.

Mette skriver den 22/09/09 09:38:13:

Enig S Sommer! Først og fremmest: jeg er helt overbevist om, at der er masser af sygeplejersker, sagsbehandlere osv., der bliver truet, skældt ud og råbt ad, selv om de optræder venligt og passer deres arbejde godt og samvittighedsfuldt. Og det er helt indiskutabelt ikke i orden. MEN. Det billede kampagnen maler med den offentligt ansatte, der altid, entydigt og pr definition optræder venligt, rimeligt, imødekommende og kompetent, og derfor pr. definition heller ikke kan have nogen som helst andel i, eller ansvar for, konflikten, giver ikke et helt retvisende billede af virkeligheden. Igen, jeg skal være den første til at opfordre til at patienter/klienter/kunder opfører sig ordentligt og ikke-aggressivt over for offentligt ansatte - men jeg tror ikke vi kommer helt i mål, før de folk, der står bag kampagnen, erkender, at der også ligger et ansvar så at sige på den anden side af skranken. Både på den enkelte, individuelle ansattes niveau - jf. f.eks. Jeanet Jørgensens kommentar nedenfor - og på et mere overordnet, "systemisk" niveau, hvor det ikke så meget handler om den enkelte ansatte, men snarere om det "system" denne er tvunget til at arbejde inden for. Jeg er sikker på, at det kunne være helt utroligt sundt for både sagsbehandlere og de mennesker, der skruer det sociale system sammen som system (eller for den sags skyld de læger og sygeplejersker og systembyggere, der kører sundhedssystemet), at prøve en tur igennem møllen selv. Det er mit klare indtryk, at de færreste gør sig begreb om hvilken surrealistisk, kafkask oplevelse, det kan være som borger at blive trukket igennem, eller hvilke følelser af fornedrelse, tilintetgørelse, magtesløshed og håbløshed dette kafkaske mareridt fremkalder hos den enkelte. Og da de borgere, der har behov for hjælp fra det offentlige, ofte i forvejen netop allere ER tyndslidte pga sygdom eller en "social begivenhed", så kan turen gennem "systemet", der næsten altid er præget af mistænkeliggørelse og kamp, frem for den umiddelbare hjælp og støtte, som borgeren i denne situation har så meget brug for, føre til en afmagt og frustration så voldsom, at det ender med vrede og aggression.

S Sommer skriver den 22/09/09 07:16:02:

Det er et vældig godt site. Men I glemmer een ting. I viser, at borgere, patienter og brugere råber ad ansatte. Men hvad med cheferne? På flere arbejdspladser har jeg oplevet gentagne episoder af råben og tilsvining af en medarbejder - udført af chefen. F eks, når speciallægen skælder en sekretær hæder og ære fra! Så der har I noget at indhente. Og som en anden skriver nedenfor: Det går også den anden vej. Jeg blev råbt ad i op imod en halv time af en sagsbehandler ang. boligsikring. Også selvom der sad en kollega ved et andet skrivebord. Den kollega reagerede ikke på mine bønfaldende blikke, hun har sikkert fået turen selv. Klienter og ansatte kan sagtens opføre sig pænt, og stadig få massive møgfald af chefer, eller af sagsbehandlere. Og så var der dengang, hvor buschaufføren stoppede bussen midt på gaden og råbte og skreg ad os 4 kvdl. passagerer, der havde gjort ham opmærksom på den ca 90-årige dame, han var ved at køre forbi, da han overså hende ved stoppestedet. Og den buschauffør, der fik 'road-rage'/vej-vrede på en taxachauffør, midt i Kbh en søndag aften! Tænk, før du råber. Ja tak. Alle, uanset, hvilken side af skranken du er på.

S Sommer skriver den 22/09/09 07:14:28:

Lene Stevn skriver den 21/09/09 11:22:32:

Når hospitalsansatte er meget udsat mht vold og trusler, kan det jo lede tanken hen på: Jamen, når man er i krise, har mange smerter, eller en selv eller ens nærmeste er alvorligt syge, så er det måske næsten "naturligt" at man nemt kan 'komme til' at tænde af på dem der er i nærheden. Det kunne være interessant at diskutere, om vores lunte generelt er blevet kortere - og hvorfor? En psykolog har under denne kampagne udtalt til Stiftstidende, at selvkontrollen er på retur - at vi mindre grad end førhen lærer at styre vores vrede. Og at der samtidig er øgede forventninger til serviceydelser. Hans råd er at vi som forældre skal være mere omhyggelige med både at være gode rollemodeller og lære underge metoder til at komme af med vrede på fornuftige måder. Kan vi gøre andet?

Lindy Madsen skriver den 18/10/09 04:15:58:

Jeg kører med de - i forvejen - alt for dyre bybusser i Århus. Problemet er, at Midttrafik har gjort det næsten umuligt at klage, og hvis det lykkes, så få medhold. Det resulterer i at folk, som betaler i dyre domme for at bruge deres service, føler sig frustrerede. Henvender man sig til en buschauffør og spørger til hvorfor de (som meget ofte er tilfældet til og fra Trige) er forsinkede - nogle gange 10 minutter, andre gange kommer bussen simpelthen ikke, hvilket er til enorm gene, når den i forvejen ofte kun kører én gang i timen - så bliver man afvist af uvidenhed og nogle gange ubehøvlede chauffører. Jeg forstår ikke hvorfor man så undre sig over at folk nogle gange går over stregen i deres frustration... Det er en service man betaler for, men man får ikke en rød øre retur, ved den gene det giver at misse møder, lægebesøg, arbejde, skole og alt det andet som bliver påvirket af den ringe drift. Jeg forslår at I finder en måde, hvorpå i rimeligt kan kompensere (og ikke den rejsegaranti, der kun garanterer at i slipper for at betale) folk for den gene i påføre jeres betalende kunder. Ud over det, forslår jeg at i finder en måde at oplyse jeres chaufføre om de problemer i måtte have, så de høfligt kan svare folk, når de fortvivlet bare leder efter en forklaring, som de kan give videre, til dem de nu kommer for sent til aftaler med. Og sidst men ikke mindst, bør i få åbnet en telefonlinje som man kan kontakte på alle tidspunkter i er i drift, så folk ALTID kan finde ud af om de står og venter forgæves. Der er mange (undertegnede inkl.) der har oplevet at vente over en time i frost og regnvejr, på en bus, og her kunne det hjælpe betydeligt at man i det mindste kunne få at vide, om det kan betale sig at stå og blive syg... Der er mange der ikke har andre transportmuligheder end jer, og som sagt betaler månedligt til jer. I bør tage ansvar for jeres kunder og medarbejdere, så det blive en god oplevelse folk får!

Lindy Madsen skriver den 18/10/09 04:15:00:

Mette skriver den 18/09/09 08:54:25:

Tænk før du behandler en klient som et menneske, der ikke længere har krav på værdighed Hver dag bliver borgere udsat for psykisk vold, mistænkeliggørelse, nedladenhed, trusler om fjernelse af livsgrundlag, trusler om økonomisk ruin pga. manglende bevilling af hjælp til udgifter til medicin og hjælpemidler, umyndiggørelse og ekstrem stress, bare fordi de ulykkeligvis er blevet ramt af alvorlig og/eller kronisk sygdom

Jeanet Jørgensen skriver den 18/09/09 08:49:04:

Jeg bliver SÅ træt når jeg ser de små kampagnefilm. Årsagen er, at problemet også går den anden vej. Jeg har igennem de sidste 10 år været i kontakt med ”systemet”, en kontakt der nu er endt med, at jeg som 33-årig har fået tilkendt førtidspension. Og jeg har ikke tal på de nedladende kommentarer og beskidte svar jeg har fået af div. sagsbehandlere - vel at mærke UDEN jeg selv forinden på nogen måde har optrådt vredt eller aggresivt eller stillet uhyrlige krav. Der var bl.a. hende, der sad og røg mig ind i ansigtet med henvisning til, at det var hendes kontor og her røg hun! Selvom det var i ekspeditionstiden og jeg havde bedt hende om at slukke de max. 10 min. samtalen tog med henvisning til, at jeg er allergiker. Et andet eksempel kunne være det svar jeg fik på et tidspunkt, hvor jeg henvendte mig for at få hjælp til en økonomi, der var meget anstrengt, bl.a. fordi jeg selv skulle betale for terapi til behandling af traumer efter 15 års incest. Vel bekendt med min baggrund spurgte sagsbehandleren, om jeg da ikke kunne få hjælp af mine forældre… Altså den stedfar der stod for overgrebne og den mor der bevidst accepterede det…..! Man er som klient i den grad i en sårbar situation overfor de mennesker, der har ret til at fjerne ens økonomiske grundlag og på mange andre måder træffe beslutninger, der kan have overordentligt negative, ja ligefrem livsomstyrtende konsekvenser for ens liv. Og når man så oven i købet møder nedladenhed og hånlige kommentarer, forstår jeg godt, at nogle mennesker bliver frustrerede. Selvfølgelig skal man IKKE råbe, bruge vold eller trusler men jeg synes også, at dem, der sidder på den anden side af skranken, skal tænke lidt over deres egen attitude og hvordan de måske selv er med til at generere vreden og frustrationerne hos klienterne.

Anonym skriver den 17/10/09 07:23:38:

tja, efter at jobcentret ignoreret min hendvendelse, sagsbehandleren flere gange truet mig, en overfald hvor politiet ikke gik ind i sagen ... insovens 4 år senere ... og nu denne kampagne? Mon nogen spørger de borgere som tit ikke har mad på bordet, bliver truet med grøve sanktioner eller ligefrem syltet hvad der skete inden de råbt? 4 år med kun 1 afgøresle er tit kendetegn ved sådanne sager. er borgeren blevet usynligt?

Anonym skriver den 17/10/09 07:20:09:

Anonym skriver den 17/10/09 07:19:56:

Nina skriver den 16/09/09 08:15:40:

Jeg mener at fordi de er utrykke om u informeret omkring opholdet på fx sygehus reagere de som de gøre, altså pt. Men har selv stået i sådan en situation, hvor jeg selv gik i mod pt. altså med ord. de skal vide at vi hjælper dem, når de reagere som de gøre. Jeg holder det ikke inde.

Kenneth skriver den 14/09/09 01:53:09:

Har oplevet vold på arbejdet, men ikke på min egen krop. Var på besøg hos en borger, en borger der ofte har været problemer med, så det blev aftalt, at vi altid skulle være 2 dette sted. Fint nok og betryggende. Men i dette tilfælde hjalp det ikke, os hjælpere blev slået ugentligt og det var svært at gøre noget (i sær som vikar) og borgeren var psykisk syg. Hvad skal man så gøre?

elena skriver den 13/12/09 07:54:18:

det er ogsp problematisk når ens kollega råber... så bliver det endnu svære

michael lundgren skriver den 13/11/09 12:13:07:

Er der focus på kantinerne i kommunen. Jeg er selv kantineleder og oplever ofte at folks generelle utilfredshed går ud over kantine medarbejder. Vi taler pænt men vi møder mange ønsker om forandring og har ikke nogen mulighed for at forsvare sig . Et kantine udvalg er ikke løsningen ! Det har vi! frustrationene over ikke at kunne forsvare sig da vi har fået fortalt at vi bare skal ignorere de "Dumme bemærkninger" Men vi er jo serviceminded og vil gerne hjælpe, men ofte er det medarbejderens frustration der går ud over kantinepersonalet.

Gunhild skriver den 13/09/09 10:07:08:

Jeg oplever ofte at klienter udviser en truende adfærd og enkelte gange udløser det sig i raserianfald der desværre også fører til direkte voldelige overgreb på personalet. Jeg mener, at de ansatte skal klædes godt på inden man kastes ud i et job, hvor dette desværre er blevet en del af hverdagen. Selvforsvar og konflikthåndtering burde være obligtoriske fag for alle...

Mai Jørgensen skriver den 12/11/09 09:46:13:

Jeg har været udsat for vold under udførelse af mit arbejde som sosu-hjælper. Derudover har jeg fået slynget en masse verbalt l*** i hovedet pga. mit karrierevalg. Jeg tror det handler om manglende respekt. Offentligt ansatte er sædvanligvis inden for diverse service-områder, og mange folk lader til at tro, at man så er mindre værd. Vi er en slags undermennesker, der bare skal klappe i og gøre som andre siger, osv. Og man er angiveligt dum, doven osv., fordi man ikke har valgt/kunne få et "rigtigt" job. Men hvad er et "rigtigt" job? Det er vel det, der er rigtigt for den enkelte? Hvorfor kan man ikke bare respektere sine medmennesker, uanset job, indkomst, udseende, etc.? Det undrer mig utroligt meget.

anders skriver den 12/09/09 11:30:06:

Jeg mener, at man i de 4 små film og i selve debatten overser det vigtigste i denne problemstilling. Mange lærere bliver dagligt udsat for lignende situationer og det, der er langt værre. Og i den situation har de pågældende lærere meget ringe sanktionsmuligheder. De unge mennesker oplever derfor ikke nogen konsekvens ved en sådan opførsel. Derfor bringer de den samme adfærd videre med sig i livet.

Anne Marie skriver den 12/09/09 06:44:22:

@anders Er det ikke den konklusion, filmene netop lægger op til at seer selv drager? Jeg synes det er befriende at man ikke har nogen løftet pegefinger, der fortæller os at den er gal - men at man netop selv kan se at den er gal. Det er jeg ikke i tvivl om at seer kan

Anne Marie skriver den 12/09/09 06:43:39:

Jonna Søndergård skriver den 09/09/09 08:56:53:

Jeg har en gang oplevet at en meget pæn herre pludselig ud af det blå hidser sig op og begynder at anklage den stakkels medarbejder, som sad bag skranken i et Borgerservice-center. Hun forsøgte flere gange at få hidset ham ned og det endte da også med at han gav hende en undskyldning og beklagede sin opførsel. Så jeg tror at man kan undgå nogle af disse episoder hvis personalet bliver ordentligt uddannet. Så alle offentligt ansatte, der står ude og har borgerkontakt, burde gennemføre et obligatorisk konflikthåndteringskursus.

Anette Thierry skriver den 09/09/09 08:13:30:

Jeg har oplevet flere utilfredse ptt. og er blevet lidt forskrækket i første omgang, når man bliver verbalt overfaldet. Men med en afvæbnende og imødekommende facon har jeg oplevet, at de dæmper sig og at man derefter kan føre en dialog med dem på en tilfredsstillende måde. Det kræver, at man har overskud og i vores fortravlede hverdag er det måske et af de steder det kniber lidt med at slå til.

tænk før du råber-ansat skriver den 09/09/09 07:04:10:

HUSK: dette er et seriøst emne vi vil ikke se spam på denne side.Fra tænk før du råber

Lene skriver den 09/09/09 04:55:52:

Jeg er helt enig med de indlæg, der peger på, at den ansatte kan gøre meget for at skabe kontrol over situationen. Og at den ansatte skal være godt uddannet til at håndtere disse situationer. Men bagsiden af denne vinkel er, at ansatte kan komme til at opleve, at det er et spørgsmål om uddannelse og kompetence - altså i yderste konsekvens "det er lidt mit eget ansvar hvis det går galt" Og sådan må det ikke ende - den ansatte skal være serviceminded og kompetent, men det er stadig ikke ok at råbe!!

Per skriver den 09/09/09 04:20:44:

Til Jonna: Jeg ved ikke om de får konflikthåndterings kurser, men det gør vi MEGET på SoSu. Aligevel Står vi model til psykisk og fysisk vold, og det er ikke altid konflikthåndtering er nok, da det kræver at begge to lytter aktivt, det er ikke min opfattelse at det altid er tilfældet.

Karsten skriver den 08/09/09 09:15:35:

Til Monica: Ligesom Tine skriver, så er jeg ikke i tvivl om at ved at tage emnet op, så får det fohåbentligt også en afsmittende effekt og virkning på andre typer af ansatte, som er udsatte. Her tænker jeg også på taxichauffører, som er meget udsatte. Som du selv skriver, så skulle folk bare vide hvad det gør ved en når man bliver overfuset. Jeg har selv i en periode kørt taxi, men måtte opgive pga. angst og frygt for at blive overfaldt både psykisk og fysisk. I dag er jeg heldigvis kommet i nyt arbejde, men tro mig jeg havde det dårligt i en lang periode efter og kunne ikke sove og havde mareridt.

Thorbjørn Jensen skriver den 08/09/09 08:58:10:

Rigtig godt initiativ. Nej jeg har ikke oplevet det direkte fysisk men som sygeplejerske har jeg flere gange oplevet voldsom ophidselse og meget ubehagelige råberier og anklager. Vigtigt at rummelighed og respekt for andre får større plads i vores omgang med hinanden.

Camilla Juel Jensen skriver den 07/10/09 12:19:02:

Det er lidt ironisk at de har denne kampande med at man skal snakke ordligt til de offentlige service personale. Fordi for et par dage siden på vej hjem fra arbejdet med buslinje 8, skældte buschafføren mig ud og var meget vred fordi at jeg gik ligeså stille hen mod bussen....den holdte på vendepladsen ved tangkrogen...det var mørkt og jeg kunne ikke se at der sad en chaffør i bussen og vendte for på at køre....Jeg havde lige fået en dårlig nyhed og blev meget kede af det!

Mette S. Johansen skriver den 07/09/09 11:45:25:

Jeg synes, at mange offentligt ansatte er en udsat gruppe. Men hvad stiller man op når selv almindelige og pæne folk begynder at svinde en buschauffør til? Hvor stort et problem er det - mon det er blevet større? Kan vi ikke få nogle politikere i tale, som reelt ønsker at gøre noget ved problemerne??

Tine skriver den 07/09/09 10:58:43:

Til Monica: Man kan jo bare håbe på, at med en kampagne som denne, får folk til at tænke sig om, før de hæver stemmen. Lige gyldigt om det er over for en kassedame eller en socialrådgiver. Det er et samfundsproblem, der berører os alle, uanset hvad vi laver. Jeg synes i hvertfald, at det er godt, at der er kommet fokus på den adfærd, folk udviser ovre for deres medmennesker. Som buschaufføren sagde i Go' Morgen Danmark i morges; det er et spørgsmål om pli!

Monica skriver den 07/09/09 10:37:11:

Jeg oplevere verbal vold hverdag på mit arbejde, men ingen snakker om mit arbejde, jeg er kasse dame, og vi skal finde os i alt, men ingen tænker på det, og vi bliver aldrig nævnt når i kører disse kampagner og det går mig på, kender folk der er blevet råbt så meget af de er gået fra kassen grædene. Jeg har ondt i maven hvergang jeg skal på arbejde for ved der mindst kommer 1 dusin kunder der lige skal fyre noget pis af i hovedet på mig, en af mine kollegaer blev den ene dag truede med tæsk og de ville vente på hende udenfor, hun var så bange jeg bad hende ringe til politiet, men de gjorder jo heller ikke noget. Os som kasse damer møder og er i kontakt med minium 400 mennesker om dagen, men ingen tænker på hvad vi går igennem hverdag, når du handler ind tænker du ikke på det faktisk er et levende menneske med et liv og med følelser du står overfor, nej hun/han kører dine vare igennem, tager imod dine penge, smiler, og giver dig penge igen spørger om du vil havde bonnen med og siger fortsat go' dag som en eller anden robot. minium en gang om ugen er jeg ved at knække sammen og jeg er ikke den eneste, vi jo bare unge mennesker, og vi må ikke svare igen, og når voksne mennesker står og siger de vil slå dig ihjel og du er en møgsæk så føler man så lille. Det kan ikke beskrives, men igen er vi glemt i jeres kampagne og nej vi måske ikke offentligt ansat, men vi er der for jeres skyld, vi er der for offentligheden!!! men det glemmer i. I glemmer os alle sammen. Vi har haft lærer, læger, sygeplejsker, bus chauffører, politi betjente osv, men aldrig kassedamer.... I skulle bare vide hvordan det var, i ville ikke holde en måned. Det bare min mening.

rikke haugen sørensen og Silvija Nikolici skriver den 07/09/09 10:25:17:

Godt initiativ... men vi mener I burde have nævnt pædagoger som også er en udsat gruppe.

Claus Bruhn skriver den 07/09/09 08:30:36:

Jeg vil bare lige sige at jeg har set de der film med børnene - de er da total sjove og mega godt lavet. Er det ikke selveste Jimmy Stahr der er fortælleren...Genialt!!!

Houman Khakpour skriver den 07/09/09 04:17:49:

Jeg synes det er en god start, det er folkets holdninger der skal ændres og det er ikke noget man kan forvente at få lavet om på en dag eller en kampagne. Derfor mener jeg, at man skal blive ved med de forskellige oplysnings kampagnier målrettet til de grupper som belaster samfundet. Indtil de kan se, at dem det går udover er nogle almindelige mennesker , der kun passer deres arbejde. (og ikke systemet.) Rigtig gode film.

Troels Hansen skriver den 07/03/10 02:58:36:

Jeg har oplevet verbale udladninger fra unge og voksne, som var i total affekt. Det er ofte først, når man kommer hjem, at reaktionen kommer.Man bliver bange for at gå på arbejde næste dag. Det eneste der er at gøre er at bruge ens kolleger og sikkerhedsrepræsentant og så håbe på at arbejdspladsen, tager sin opgave alvorligt og klart overfor brugerne markerer sin holdning, f.eks. ved at lægge "Tænk før du råber kampagnen" ud på egen hjemmeside eller inddrage brugerne i det forebyggende arbejde. I den større spektrum handler det om at politikerne skal tale pænt om vores job i det offentlige rum,det er mange af dem rigtig dårlige til.

Jutta skriver den 06/10/09 11:13:54:

Jeg har, lige som flertallet af danmarks befolkning, i flere omgange været i kontakt med offentlige ansatte. Og jeg må som udgangspunkt sige, at jeg altid er blevet behandlet både venlig og korrekt. Man bliver mødt med et smil og pænt "god dag" af de fleste, selvom de har en travl hverdag. Det er OK med sådan en kampange, men der er også et stort MEN! Nemlig det, at den jo går begge veje. Vi bliver som "kunder" opfordret til at tale pænt til Sygeplejersken, socialrådgiveren, skolelæreren osv. Helt i orden! Desværre er der stadig nogle "skrankepaver", der tror de har eneret på at blive talt pænt til, uden at den går begge veje. Og de skal også tænke sig om. Så det er fint, at vi bliver opfordret til, at vi skal tænke os om før vi taler/råber. Alle sammen!! Både dem foran og bagved skranken :)

Peter A. Jensen skriver den 06/09/09 06:24:14:

Jeg synes det er nogen rigtig gode film. De er sjove men samtidigt alvorlige uden en løftet pegefinger. Jeg håber at I får succes med kampagnen - det er et vigtigt budskab og burde appellere til os alle. Jeg kender op til flere, der har måttet sygemelde sig pga. trusler og chikane fra helt almindelige borgere. Det koster samfundet rigtig dyrt, så vi må få stoppet denne opførsel!!!

Anna Karlsen skriver den 04/09/09 10:42:50:

Jeg er rigtig glad for at der bliver sat fokus på dette problem. Jeg er selv pensionist i dag, men har arbejdet over 30 år som sygeplejerske i det offentlige. Især i de sidste år jeg var ansat, kunne man mærke at tonen er blevet hårdere. Der skal mindre til før patienterne klager eller bliver sure på personalet. Nogen gange var vi nødt til at gå to sammen ind på en stue, fordi vi frygtede at der kunne opstå en situation, som var meget ubehagelig. Jeg har set flere af mine tidligere kollegaer gå ned på at de igennem flere år er blevet overfuset af frustrerede patienter bare fordi de gik på arbejde. Det synes jeg er enormt synd, så jeg er glad for at der er nogen, der tør at sætte emnet til debat. Tak for det!

Thomas Wagner skriver den 04/09/09 02:48:34:

Desværre slipper folk alt for ofte for straf hvis de udøver vold af diverse former overfor personale. Ofte er de påvirkede og så kan man jo ikke retsforfølges, eller også står der i forvejen en behandlingsdom, hvorfor sagerne bliver henlagt. Er man så ansat som vikar, så mister du rigtig meget i indtjening, men idet der ingen er der kan drages til ansvar, så sidder du som personale med numsen skrabende i vandkanten, for der falder INGEN erstatning ift tabt arbejdsløn. Det er ikke nok med at kigge på hvad personale kan gøre for at undgå vold!!! Ofte kan personale nærmest stå på hænder overfor brugeren, men det resulterer stadig ikke i at volden udebliver. Personale skal sikres ordentligt når de udsættes for vold, og det er desværre aldeles ikke tilfældet nu! Samtidig skal personale ikke stå med den afmagtsfølelse der følger med når en voldsperson frikendes fordi vedkommende har været påvirket og derfor er utilregnelig. Retssystemet spiller fuldstændig fallit overfor sådanne situationer. Kommer det langt om længe til en anklage, så kan der være gået år, mange forhold bliver samlet sammen, alligevel ender det ofte med tiltalefrafald. Ja, der er så sandelig eksempler på over 300 forhold der er frafaldet for en person, med begrundelse i at vedkommende i forvejen har en behandlingsdom. Med andre ord... det offentlige uddeler carte blanche til vedkommende til at fortsætte som hidtil, for du kan jo ikke dømmes! Hvad kan det være, at personale hele tiden skal se sig for og nærmest låse sig inde på kontoret, når de er på arbejde? Hvad med at politikerne, som da alt for ofte taler med store tomme ord, tog sig sammen og gjorde noget ved lovgivningen og forholdene personale skal arbejde under?! Som det er nu er den bedste løsning for personale for at undgå at blive udsat for vold... meld dig syg når der begynder at være optræk til mulig vold på institutionen og lad være med at gå på arbejde igen indtil situationen er kølet ned! En skam det så går ud over dine kollegaer, men det er arbejdsgiveren jo i bund og grund ligeglad med... går personale ned og er syg, så afskediger vi da bare vedkommende og ansætter en anden, der er da nok nyuddannede at tage af på jobmarkedet eller burde man kalde det slagtebænken?! Det her er ganske simpelt en skrue uden ende, der ikke løses før der kommer ordentlige lovmæssige og arbejdsmæssige forhold på banen... en opgave kun politikerne kan udføre, men hellere tager en kop kaffe med wienerbrød på borgerens regning! Der tales ofte om de svage i samfundet... lige ift vold er det dog personalet der er de svage. Hvad kan det være der lovgivningsmæssigt ikke tages ordentlig hånd om den ansatte?

Anne Marie skriver den 03/09/09 10:16:34:

Godt initiativ. Det er en start.

Anne Christensen skriver den 02/10/09 09:01:42:

Lægesekretærer oplever dagligt vold fra frustrerede patienter, stressede sygeplejersker, trætte læger etc. Vi er klar over at folk er bange, utrygge, stressede og at deres udbrud mest af alt dækker over andre følelser. Vi gør jo det bedste, vi kan, med det vi har. Vi går ikke på arbejde for at genere hverken patienter eller andre faggrupper. Vi kaldes inkompetente, beskyldes for at forårsage dødsfald og trues med læserbreve med navns nævnelse, en tur på forsiden af Ekstra Bladet og enkelte gange direkte trusler på livet. Vi melder ikke alle disse tilfælde - typisk telefonsamtaler - som arbejdsskader - det er jo ikke personligt ment. Det er ok at græde ved bordet. Der er flere som må tage en dag eller to hjemme for at sunde sig. For nogle resulterer det i længere sygemeldinger. For andre angst, søvnløshed og humørsvingninger. I kampagnens film vises en sygeplejerske i en typisk lægesekretærsituation. Generelt overses vi - vi er jo bare sekretærer. Men vi er også mennesker, som gør vores bedste hver dag. Vi kan jo ikke gøre meget mod lægemangel, nedskæringer og ventelister. Vi gør vores bedste for at informere patienterne og hjælpe dem til andre løsninger i systemet. Når vi ikke selv kan yde optimal service, så må vi jo hjælpe folk videre til god service andre steder, for der er jo frit sygehusvalg. Langt de fleste lægesekretærer sætter en ære i at yde god service. Vores motto er "Den røde tråd i den hvide verden", og det er netop det, vi stræber efter hver dag. Personligt har jeg også prøvet at støde på sagsbehandlere, især i behandlingen af min søns handicap, som i den grad har reageret med afvisende, ignorant og nedsættende tale. Den erfaring forsøger jeg at tage med mig: Jeg ved jo hvor ubehageligt det er at blive behandlet sådan.